Arkiv
Category Archives: Workshops
“Strik med perler” workshop på Blicheregnens Museum
Lørdag 19. november 2011 kl. 13-16
Broderi på transfertryk
BRODERIVÆRKSTED i samarbejde med KK44: Pelse Asboe (Broderi Moderne, Århus) holder broderiværksted onsdag 9. november kl. 19-ca. 21.30. Med udgangspunkt i Andkjær Olsens broderi- og digtbog “Have og helvede” broderer vi på et overført billede, som Pelse Asboe har med til kurset. Vi gennemgår forskellige sting og deres muligheder, så du behøver ikke de vilde håndarbejdskundskaber for at kunne deltage. Temaet for aftenen er blomster og landskaber, Pelse medbringer prints i flere størrelser og typer.
Tilmelding nødvendig: send mail til kmb@silkeborgmuseum.dk eller ring på 86 82 14 99
Medbring gerne: broderigarn i mange farver og tykkelser (altså gerne både uld og bomuld), nåle (med spids) og lidt sygrej.


“Strik med perler” workshop på Blicheregnens Museum i Thorning
Lørdag 24. september kl. 14-16.30 2011
Workshops med Britt-Marie Christoffersson
Lørdag den 17. og søndag den 18. september kl. 10-16 (to ens éndagskurser):
“STRIK SMÅT, SY, VIRKA, KNYT SAMMAN TILL STORT”
Du strikker f.eks. bånd, skiver, ringe, trekanter, som du så syr, hækler eller knytter sammen. Denne måde at arbejde på giver inspiration til at lave håndledsvarmere, vanter, huer, sjaler, halstørklæder og hele trøjer. Mange husker teknikken fra Britt-Marie Christoffersson strikkeudstilling “STICKNING – ett hantverk att utveckla” på Silkeborg Museum i februar-marts 2009.
“Danske nattrøjer” kursus ved Vivian Høxbro
Søndag 21. august 2011 kl. 10-16: Kursus i strikning af danske nattrøjer ved Vivian Høxbro. Begrænset antal pladser, derfor er tilmelding nødvendig.
Vivian Høxbro er i gang med at forske i de strikkede trøjer, der engang var en del af kvindedragten. Specielt på Lolland og Falster er der bevaret mange af disse trøjer, og Vivians undersøgelser af dem viser en større variation, end man før har observeret. Vivian giver her et sjældent kursus i de specielle strikketeknikker, trøjerne er udført i.




